For tillidsrepræsentanter og tillidsvalgte
Så er det godt at kende lidt til de muligheder, som pensionsordningen giver dig og dine kolleger. Vi har samlet de vigtigste ting i disse to foldere – med dem er du godt klædt på.
- Kort og godt – om jeres pensionsopsparing, forsikringer og sundhedsordning
- Tillidsrepræsentant – det, du skal vide, samlet på ét sted.
Brug demo af pension.dk, og vis dine kolleger, hvordan de får overblik
Pension.dk eller i vores app er dér, hvor du og dine kolleger kan få overblik over jeres opsparing og forsikringer. Det er også her, I fx kan bestille tid til behandling hos en fysioterapeut eller se, hvordan I bruger sundhedsordningen.
Brug siden https://www.pension.dk/aktiverdemo, når du viser dine kolleger rundt på sitet. På den måde undgår du at dele dine personlige oplysninger. På forsiden af appen kan du også vælge en demo-visning.
Al data på demo-siderne er ikke om rigtige personer. Så I kan trygt klikke rundt på siderne og prøve beregnere og alt det andet af. I kan ikke gøre noget galt på demosiderne.
Få nyheder skræddersyet til dig som tillidsrepræsentant eller tilidsvalgt
Vi anbefaler, at du tilmelder dig vores nyhedsbrev TR-nyheder. Så får du automatisk en mail, når der er noget, som er særligt relevant for dig at vide som tillidsrepræsentant eller tillidsvalgt.
Det kan fx være om nye tiltag i sundhedsordningen; om hvordan I kommer på efteruddannelse; eller om ændringer, som har betydning for dig og dine kolleger.