Formålet med din pensionsopsparing er at give dig en sund økonomi, når du går på pension. Derfor kan du normalt ikke få udbetalt hele din pension på én gang.
Din aldersopsparing eller kapitalpension kan du godt få på én gang.
Pengene på din ratepension og livsvarige pension bliver som regel udbetalt hver måned. Ratepensionen kan du få udbetalt på mellem 10-30 år, og den livsvarige pension har du glæde af, så længe du lever.