Typiske spørgsmål

Kan mine indbetalinger trækkes fra i skat?

De fleste af de penge, du sætter ind på din pension, er fradragsberettigede. Men du skal ikke selv trække dem fra på selvangivelsen.

Indbetalingen på din pension er nemlig trukket fra i din løn, før skatten bliver beregnet.

Kan jeg indbetale et ekstra beløb på min pension?

Ja, du kan nemt indbetale ekstra på din pensionsopsparing. Log på pension.dk og vælg afsnittet "Tilpas din opsparing"

Du kan vælge mellem to måder at indbetale ekstra på: 

  • Et engangsbeløb - du indbetaler med dit dankort
  • Et fast beløb hver måned - det kører over betalingsservice.
Hvordan kan jeg se, om der er blevet indbetalt til min opsparing?

Når du logger på PensionDanmarks hjemmeside, kan du se, hvor meget der bliver indbetalt på din pension måned for måned.