Luk
Luk

OBS

Du er igang med at lave ændringer til din pensionsordning, men har klikket på et andet link her på siden. Dine ændringer gemmes ikke, hvis du fortsætter.

Klik Tilbage for at gøre dine ændringer færdige, eller på Fortsæt for at annullere ændringerne.

Seniorer

Når du nærmer dig din efterløns- eller pensionsalder, er det en god ide, at du får et overblik over, hvor mange penge du har sparet op, og hvordan du får mest muligt ud af dem. Vi kan hjælpe dig med at få en stabil økonomi, der passer til dine behov, når du stopper med at arbejde.

Snart på pension

Forbered dig i god tid

Det er forskelligt, hvornår man kan gå på pension. Det kommer an på, hvornår man er født. Når du er logget ind, kan du se her på siden, hvornår du kan starte udbetaling af dine pensioner.

Det er godt at være i god tid, når du skal planlægge at gå på efterløn eller pension. Der er mange forskellige måder at sætte din økonomi sammen på, og nogle af dem kan give dig et større udbytte af dine opsparinger end andre.

Booker du et telefonmøde med en af vores rådgivere, hjælper vi dig til at få mest ud af dine muligheder og fx folkepension og ældrecheck.
Du kan til enhver tid se dine opsparinger her på siden.

Mens du stadig sparer op

Mens du stadig sparer op

Det kan være en god ide at holde øje med dine opsparinger løbende. Måske kan du i den sidste tid sætte lidt mere af til din pension, så du har flere penge mellem hænderne, når du stopper med at arbejde.

Små beløb kan gøre stor forskel
Du kan sætte ekstra penge ind, hvis du har lidt i overskud. Selv små beløb gør en forskel for din økonomi, når du er gået på pension.

Du kan også ændre på, hvor meget du sætter ind på dine forskellige opsparinger. Måske vil du indbetale lidt mindre på ratepensionen og lidt mere på din aldersopsparing eller livsvarige pension. 

Læs mere om opsparing.

Når du er logget ind, kan du få et overblik over, hvor meget du har sparet op på dine pensioner.

Du kan også prøve vores beregner, hvor du kan "lege" med tallene og se, hvad der sker, hvis du venter med at gå på pension eller forlænger den periode, du gerne vil have udbetalt dine pensioner.

Typiske spørgsmål

Find svar her

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1335

Hverdage 8 - 21

Planlæg i god tid - og få mere for pengene

Planlæg i god tid - og få mere for pengene

Når du er i god tid med planlægningen af din pension, har du de bedste muligheder for at få det seniorliv, du drømmer om.

Dine penge, dine muligheder
Du kan få udbetalt dine penge på flere måder, og vi kan hjælpe dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig. Måske ønsker du en stabil indkomst, eller måske vil du gerne kunne hæve ekstra penge en gang imellem.

Vi lægger en plan sammen
Vi anbefaler, at du bestiller et møde, så vi kan give dig en grundig rådgivning. Vi kan fortælle dig om skattereglerne, om hvordan du får den økonomi, der passer til dig og dine behov, og om dine muligheder for at få folkepension, ældrecheck og andre ydelser fra det offentlige.

Sæt ord på dine drømme
Inden mødet kan du gøre dig tanker om, hvor længe du regner med, at pengene skal holde, og om du vil have stabilitet eller mulighed for udsving, og om du vil kunne give noget videre til dine børn eller andre, både mens du lever, og når du en dag dør.

Når du kan sætte ord på dine forestillinger om livet på pension, kan vi hjælpe dig til at få mest ud af dine muligheder.

Typiske spørgsmål

Find svar her

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1335

Hverdage 8 - 21

Seniorordningen kan give dig ekstra fridage

Seniorordningen kan give dig ekstra fridage

Nogle overenskomster giver mulighed for, at du som lønmodtager kan få noget af pensionsbidraget ombyttet til fridage. Det kaldes seniorordningen og er muligt fra fem år før, du når din folkepensionsalder.

På den måde kan du langsomt trappe ud af dit job og ind i livet som pensionist.

Tyvstart på livet som pensionist
Pengene til dine fridage bliver taget fra de penge, din arbejdsgiver ellers ville sætte ind på din pension.

Derfor betyder seniorordningen, at du får færre penge mellem hænderne, når du går på pension.

Sådan kommer du på seniorordningen
Vil du gøre brug af seniorordningen, skal du undersøge, om det er en mulighed i den overenskomst, du er ansat under.

Er seniorordningen en mulighed for dig, så tag en snak med din arbejdsgiver.

Typiske spørgsmål

Find svar her

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1335

Hverdage 8 - 21
Efterløn

Kend reglerne for dig

Du kan være på efterløn i 3-5 år, før du går på pension. Din fødselsdato afgør, hvornår du kan gå på efterløn og hvor længe.

Det er din a-kasse, der udbetaler din efterløn, og det er dem, du skal henvende dig til, hvis du vil gå på efterløn.

Hvem kan gå på efterløn og hvornår

Hvem kan gå på efterløn og hvornår

For at kunne gå på efterløn skal du have betalt penge til ordningen i 30 år og været medlem af en a-kasse uafbrudt i 30 år. Du betaler til ordningen via dit medlemskab i en a-kasse.

Til rådighed for arbejdsmarkedet
Desuden skal du over de sidste tre år, inden du går på efterløn, mindst have arbejdet 1.924 timer. Det svarer til et års arbejde.

Og så skal du være rask og til rådighed for arbejdsmarkedet, når du får dit efterlønsbevis. Efterlønsbeviset kan du få, når du når din efterlønsalder.

Din a-kasse ved alt om efterløn
Har du spørgsmål til din efterløn, kan din a-kasse svare på det meste. Det er også dem, der udbetaler efterlønnen til dig.

Når du er klar til at lægge en plan for, hvordan du får mest ud af dine pensioner, kan du booke et telefonmøde med en af vores rådgivere.

Forskellige efterlønsaldre
Din efterlønsalder afhænger af, hvornår du er født.

Se oversigt over efterlønsaldre eller log ind for at se din efterlønsalder. 

Typiske spørgsmål

Find svar her

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21

Hvor meget kan du få i efterløn – født 1955 eller tidligere

Hvor meget kan du få i efterløn – født 1955 eller tidligere

Efterlønnen er den samme som dagpengesatsen, og den er i 2017 på op til 18.395 kr. om måneden før skat.

Du får som udgangspunkt 91 pct. af dagpengesatsen, når du går på efterløn.

Vent med at gå på efterløn og få flere penge
Vælger du at udskyde din efterløn, og i stedet arbejde i to år, kan du optjene ret til at modtage 100 pct. af satsen.

Det kræver, at du arbejder mindst 3.120 timer over de første to år, efter du har nået din efterlønsalder. Timetallet svarer til 30 timer om ugen.

Du kan ikke få efterløn, hvis du arbejder mere end 29,6 timer om ugen.

Modregning af dine pensioner
Hvor meget du bliver modregnet i din efterløn, kommer også an på, om du arbejder to år, fra du har fået dit efterlønsbevis, til du går på efterløn.

Modregning hvis du venter to år med at gå på efterløn
Vælger du at arbejde to år efter, at du har fået dit efterlønsbevis, bliver du ikke modregnet af dine private pensioner. Det betyder, at størrelsen på fx din aldersopsparing ikke betyder noget for, hvor meget du får udbetalt i efterløn.

Din arbejdsgiverbetalte ratepension og din arbejdsgiverbetalte livsvarige pension vil stadig blive modregnet i din efterløn, hvis du får dem udbetalt. 

Modregning hvis du går på efterløn, inden der er gået to år
Vælger du at gå på efterløn, inden der er gået to år fra du har fået dit efterlønsbevis, vil alle dine pensioner blive taget med, når man beregner din efterløn.

Der er dog et bundfradrag på 15.400 kr. Det betyder, at der ikke bliver modregnet for de første 15.400 kr, af dine samlede opsparinger.

Se, hvordan du bliver modregnet forskelligt, om du vælger at arbejde eller ej.

Ekstra bonus ved arbejde
Vil du gerne arbejde mere end de 3.120 timer, efter du har nået din efterlønsalder, har du mulighed for at optjene en skattefri præmie.

Læs mere om skattefri præmie

Typiske spørgsmål

Find svar her

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21

Hvor meget kan du få i efterløn - født 1956 eller senere

Hvor meget kan du få i efterløn - født 1956 eller senere

Efterlønnen er den samme som dagpengesatsen, og den er i 2017 på op til 18.395,00 om måneden. Hvor meget, du kan få, kommer bl.a. an på, hvornår du er født.

Modregning af dine pensioner
Dine pensionsopsparinger bliver modregnet i din efterløn. Det betyder, at jo større dine pensionsopsparinger er, jo mindre får du udbetalt i efterløn

Nogle af opsparingerne bliver modregnet fra den dag, du går på efterløn, mens andre først bliver modregnet, når du begynder at få dem udbetalt.

Se de generelle regler for modregning af pensioner.

Hvis du arbejder, mens du er på efterløn
Arbejder du, samtidig med at du får efterløn, vil du få mindre i efterløn. Modregningsreglerne er forskellige, alt efter hvornår du er født.

Når du er logget ind, kan du se, hvad der gælder for dig.

 

Arbejd længere og få skattefri præmie

Arbejd længere og få skattefri præmie

Vil du fortsætte med at arbejde, efter du har nået din efterlønsalder, har du mulighed for at optjene en skattefri præmie.

Det er et engangsbeløb, du får udbetalt, når du bliver folkepensionist.

Dine muligheder for at få en skattefri præmie afhænger af, hvornår du er født.

Log ind og se, hvornår du kan begynde at optjene skattefri præmie.

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21
Hvad kan du forvente at få

Dine indtægter som pensionist

Som pensionist kan du få penge fra det offentlige, bl.a. folkepension, ældrecheck og ATP.

Størrelsen på dine pensionsopsparinger har betydning for, hvor meget du kan få fra det offentlige. Har du store opsparinger, får du mindre i fx folkepension.

Folkepension

Folkepension

Folkepensionen er en offentlig ydelse, du kan få, hvis du er dansk statsborger og bor fast i Danmark.

Så meget får du i folkepension
Folkepensionen er sat sammen af to dele: Grundbeløbet og pensionstillægget. Grundbeløbet er det samme for alle, men er du enlig, får du mere i pensionstillæg. Skemaet viser den månedlige udbetaling.

Hvis du har indtægter fra arbejde eller pensioner

Dine indtægter fra fx arbejde eller pensionsordninger bliver modregnet i din folkepension. Det betyder, at indtægterne kan påvirke, hvor meget du får udbetalt.

Grundbeløbet er som udgangspunkt det samme, selvom du arbejder og får udbetalt penge fra dine pensioner.

Det er især dit pensionstillæg, der bliver påvirket, hvis du har indtægter fra andre steder.

Læs hvor meget du kan tjene, uden det påvirker din folkepension

Du kan holde pauser i folkepensionen - eller udskyde den
Du kan vælge at udskyde det tidspunkt, hvor du begynder at få folkepension. Du kan også holde pauser i folkepensionen, fx hvis du vil arbejde i en periode.

På den måde kan du optjene ret til at få mere udbetalt på et senere tidspunkt.

Du kan du læse mere om folkepension på borger.dk.

Satser for folkepensionen 2017

 EnligGift
Grundbeløb 6.160 kr. 6.160 kr.
Pensionstillæg 6.551 kr. 3.223 kr.
I alt før skat 12.711 kr. 9.383 kr.

Typiske spørgsmål

Find svar her

Skriv til os

E-mail

Ældrecheck

Ældrecheck

Ældrecheck er et beløb, staten udbetaler en gang om året til personer, der har mindre end 84.300 kr. i deres samlede likvide formue (2017).

Er du gift, eller har du en samlever, tæller dennes formue også med i opgørelsen.

Læs mere om, hvad der tæller med i den likvide formue.

Ældrechecken beregnes hvert år
Din likvide formue bliver gjort op pr. 1. januar det år, du ønsker at modtage ældrecheck i . Hvorvidt og hvor meget du kan få i ældrecheck afhænger altså af, hvad du ejer denne dato.

Din ægtefælles/samlevers likvide formue pr. 1. januar bliver regnet med.

Hvor stor er ældrechecken?
I 2017 er ældrechecken på op til 16.900 kr.

Det er Udbetaling Danmark, der beregner dine muligheder for at få ældrecheck. Det er også dem, der udbetaler pengene til dig.

Du kan læse mere om ældrecheck på borger.dk.

Penge.

Typiske spørgsmål

Find svar her

Skriv til os

E-mail

ATP

ATP

ATP står for Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det er lovpligtigt at indbetale til den.

Det er din arbejdsgiver eller staten, der indbetaler til din ATP.

Er du på efterløn eller delpension, er det dog frivilligt, om du vil betale til ATP.

Udskyd ATP og få mere senere
Din ATP-opsparing bliver automatisk udbetalt til din NemKonto, når du når folkepensionsalderen.

Du kan vælge at udskyde din ATP-pension, til du fylder 75 år. For hver måned, du udskyder pensionen, bliver den forhøjet.

Du kan læse mere om ATP på borger.dk. Her kan du også se, hvor meget du har sparet op i ATP.

Hånd hælder penge i glaskrukke.

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21

Modregning

Modregning

Du får lavere folkepension og ældrecheck, hvis du arbejder eller har andre indtægter, efter du er gået på efterløn eller pension.

Dine pensioner tæller også  med
Din formue og størrelsen af din pensionsopsparing har også betydning for, hvor meget du får udbetalt.

Reglerne for modregning er forskellige, og du kan læse mere om, hvad der gælder, under afsnittene "Efterløn", "Folkepension" og "Ældrecheck".

Kuglepen.

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21
Pensionering

Den mest fleksible pension

Du bestemmer selv, hvornår du vil have udbetalt penge fra dine forskellige pensioner. Fra den dag, du når din pensionsalder, kan du begynde at bruge noget af eller hele din pension.

Hvordan du vælger at få dine penge udbetalt, har en betydning for, hvor meget du skal betale i skat, og hvad du kan få i bl.a. folkepension og efterløn.

Derfor er der gode grunde til at lægge en fornuftig plan, der giver dig mest mulig fordel af dine pensioner.

Stor fleksibilitet – du bestemmer selv

Stor fleksibilitet – du bestemmer selv

Når du når pensionsalderen, kan du få udbetalt dine penge på mange forskellige måder. Det betyder, at din pensionsordning kan være med til at give dig en sund økonomi, uanset om du går på pension eller bare vil arbejde lidt mindre.

Hvis du vil arbejde mindre
Hvis du vil trappe stille og roligt ned i stedet for at få en brat overgang til livet som pensionist, giver pensionsordningen dig en masse muligheder. Du kan nemlig bruge færre timer på jobbet og samtidig starte med at få udbetalt noget af din pension. Det giver dig et ekstra beløb hver måned, når lønnen bliver mindre.

Når du stopper med at arbejde
Du har rigtig mange muligheder for at sætte dine udbetalinger sammen, så de passer til dine ønsker og behov, når du går på pension. På den måde kan du for eksempel sikre, at du får det mest mulige ud af din opsparing og dine ydelser fra det offentlige.

Få hjælp til at finde den bedste løsning
Du kan vælge at få udbetalt din pension på mange måder. Vi kan hjælpe dig med at finde den løsning, der passer bedst til din økonomi og dine fremtidsplaner. Vi anbefaler derfor, at du booker et møde med en af vores rådgivere.

Vælg et almindeligt telefonmøde eller et onlinemøde, hvor du og rådgiveren kan se de samme ting på skærmen. Det er en fordel, da det ofte er lettere at følge med, når man taler om for eksempel beløb, hvis man samtidig kan se tallene.

Book et møde eller ring til os på 7012 1330. Så finder vi den rigtige løsning sammen

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21

Få mere at vide om at gå på pension

Få mere at vide om at gå på pension

Din økonomi som pensionist kan sammensættes på mange måder.

Hvordan du vælger at få dine penge udbetalt, har dog en betydning for, hvor meget du kan få i folkepension og efterløn.

Også den skat, du skal betale, når du får penge fra dine pensioner udbetalt, kommer an på, hvornår og hvordan du vælger at få pengene.

Få hjælp til at finde den bedste løsning
Du kan vælge at få udbetalt din pension på mange måder. Vi kan hjælpe dig med at finde den løsning, der passer bedst til din økonomi og dine fremtidsplaner.

Vi anbefaler derfor, at du booker et møde med en af vores rådgivere.

Log ind og book et møde, eller ring til os på 7012 1330. Så finder vi den rigtige løsning sammen.

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1335

Hverdage 8 - 21

Når du bruger din opsparing

Når du bruger din opsparing

Dine behov kan forandre sig, efter du er gået på pension, og derfor kan du have brug for at justere på dine månedlige indtægter.

Stræk pengene over flere år
Selv efter, du er begyndt at få udbetalt din ratepension, kan du forlænge den periode, du har valgt at få udbetalt pensionen i.

Du kan sætte din livsvarige pension på pause, fx hvis du i en periode vil arbejde. På den måde kan du få mere udbetalt på et senere tidspunkt.

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21

Muligheder i sundhedsordningen

Danmarks bedste sundhedsordning

Din sundhedsordning hos os giver dig hurtig adgang til fysioterapi, zoneterapi, psykologhjælp og en række andre behandlinger, der ellers hurtigt kan blive dyre.

Vores sygeplejersker og socialrådgivere følger dig hele vejen gennem behandlingen. På den måde er du i sikre hænder, hvis du skulle blive syg.

Om sundhedsordningen

Om sundhedsordningen

For 30 kr. om måneden beholder du din PensionDanmark Sundhedsordning, efter du er gået på pension.

Det betyder, at PensionDanmark betaler regningen, hvis du får brug for at blive behandlet for smerter i muskler eller led.

Mange muligheder i ordningen
Sundhedsordningen sikrer dig hurtig behandling uden regning hos:

  • fysioterapeut
  • kiropraktor
  • massør
  • zoneterapeut
  • psykolog
  • speciallæge

Vi guider dig hele vejen
Det kan være svært at holde styr på detaljerne i et længere behandlingsforløb. Det vil vi hjælpe dig med, hvis du skulle blive syg.

Vores hold af sygeplejersker og socialrådgivere sidder klar ved telefonerne til at hjælpe dig med at bestille tider, fortælle om dine muligheder og følge op på din sag hos læger og andre behandlere.

Mand med cykel.

Ring til os: 7012 1335

Hverdage 8 - 21

Udstrækningsøvelser for muskler og led

Udstrækningsøvelser for muskler og led

De rigtige øvelser kan hjælpe dig med at undgå skader.

Her på siden finder du enkle øvelser som kan være med til at forebygge skader i led, muskler og sener.

Se øvelser

Når du dør

Arv og pension

Det er vigtigt at have en plan for, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er meget at tage stilling til, og derfor er det godt at være i god tid.

Dine pensioner og forsikringer bliver udbetalt direkte til dine nærmeste pårørende, medmindre du beslutter, at andre skal have dem.

De fleste af dine andre værdier - fx penge i banken, aktier, din bolig og de andre ting, du ejer - kan du fordele, som du vil, med et testamente.

Gule blomster på gravsten.

Hvad sker der med din pension og dine forsikringer

Hvad sker der med din pension og dine forsikringer

Hvis du dør, inden du har brugt dine pensionsopsparinger, vil opsparingerne blive udbetalt til din nærmeste pårørende. Pensionerne bliver udbetalt direkte og indgår ikke i den almindelige fordeling af arven.

Det kan også være, du har en forsikring, der giver et engangsbeløb til din nærmeste pårørende, hvis du dør, inden du går på pension.

Du vælger selv, hvem der skal arve dine penge

Når du er logget ind, kan du se, hvordan du er forsikret, og ændre på dine forsikringer. Du kan også ændre på, hvem der skal arve dine pensionsopsparinger og have udbetalt din forsikring ved død.

Typiske spørgsmål

Find svar her

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21

Hvem skal have pengene, når du dør?

Hvem skal have pengene, når du dør?

Du kan selv vælge, hvem der skal have pengene fra din pensionsopsparing, når du dør. Hvis du ikke vælger noget, er det dine nærmeste pårørende, der får beløbet.

Rækkefølgen for nærmeste pårørende er:

  1. Din ægtefælle
  2. Din samlever, hvis I har boet sammen i mindst to år, eller I har børn sammen
  3. Dine livsarvinger (børn, børnebørn mv.)
  4. Arvinger efter dit testamente
  5. Dine arvinger efter arveloven

Log ind for at se og ændre, hvem der får pengene fra din pensionsopsparing, når du dør.

Typiske spørgsmål

Find svar her

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21

Sådan bliver dine andre værdier fordelt

Sådan bliver dine andre værdier fordelt

Der er klare regler for, hvem der får dine værdier, når du dør. Det gælder også alt det, du ejer udover dine pensionsopsparinger. Denne tekst handler om alt det, som ikke er en del af din pensionsordning.

Det, vi kalder dine "værdier", skal forstås som alt det, som er noget værd. Det kan være smykker, kunst, bolig, aktier, opsparinger og meget mere. Men ikke dine pensionsordninger.

Er du gift?
Er du gift, eller har du en registreret partner, vil denne person overtage dine værdier, hvis du dør først.

Men har du børn, skal din ægtefælle dele din del af formuen med børnene. Din ægtefælle får halvdelen, og den anden halvdel skal dine børn dele.

Er du i papirløst forhold?
Har du en samlever, som du ikke er gift med, vil denne ikke arve dig, hvis du dør først. Har du børn, vil de arve alt det, du ejer.

Læs mere om at sikre hinanden som samlevere.

Skiftet og uskiftet bo
Når du dør, skal dine værdier gøres op. Det kalder man at skifte boet. Er du gift og har børn, kan din ægtefælle i mange tilfælde vælge at sidde i uskiftet bo. Det kan fx betyde, at den efterladte kan få råd til at blive boende.

Læs mere om uskiftet bo.

Fælleseje
Når man bliver gift eller registrerede partnere, bliver alle ens værdier automatisk fælleseje. Det betyder, at I ejer alt i fællesskab.

Når dit bo bliver skiftet, skal din del af jeres fælles ejendom deles lige mellem din efterladte ægtefælle og dine børn. Det betyder, at din ægtefælle arver halvdelen, mens børnene skal dele den anden halvdel.

Særeje
Måske har du eller din ægtefælle/partner nogle værdier, I ikke ejer sammen, men som kun tilhører den ene af jer. Det kalder man særeje, og det medfører nogle særlige arveregler, hvis en af jer har særeje.

Særeje kan have tre forskellige former: Skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.

Læs mere om skilsmissesæreje

Læs mere om fuldstændigt særeje

Læs mere om kombinationssæreje

Ældre par på bænk.

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21

Du kan selv bestemme med et testamente

Du kan selv bestemme med et testamente

Der er forskel på, hvem der får dine forsikringer og pensionsopsparinger, og hvem der får dine øvrige værdier, når du dør.

Pensioner indgår ikke i det øvrige dødsbo
Udbetalinger fra din pensionsordninger bliver udbetalt direkte til dem, du har valgt til at få pengene. Og er altså ikke en del af de værdier, der bliver gjort op ved din død. Hvis du ikke vælger andet, går pengene til dine nærmeste pårørende. Her kan du se og ændre, hvem der skal have pengene fra din pensionsordning.

Dine andre værdier
Dine andre værdier er det man kalder din arv. Hvis du har børn og eller en ægtefælle, kan du ikke selv bestemme helt over din arv. Børn og ægtefælle er tvangsarvinger, som tilsammen har krav på at arve mindst 25 procent af det, du efterlader dig. Det betyder ikke noget, hvor mange børn, du har.

De sidste 75 procent er friarv. Den kan du selv helt bestemme over. 

Hvis du ikke har børn eller ægtefælle, er hele arven friarv. Derfor kan du bestemme over hele arven.

Med et testamente er I sikret
Det kan være en god ide at lave et testamente, hvis du gerne vil bestemme, hvordan dine værdier skal fordeles efter din død.

Med testamentet kan du sikre dig, at eventuelle børn får mere eller mindre, end de skal have ifølge de almindelige arveregler.

Testamentet kan også være en sikkerhed for, at din efterladte kan blive boende i huset, uanset om I er gift eller ej.

Gratis testamente med TestaViva
Du kan lave testamente, ægtepagt og samejeoverenskomst gratis og nemt, hvis du opretter dig som bruger på TestaViva.dk.

På den måde kan du være sikker på, at dine ønsker bliver fulgt, når du dør.

Gratis hjælp af advokater
I PensionDanmark kan vi ikke rådgive dig, når du opretter testamente. Derfor har vi lavet et samarbejde med Testaviva, som betyder, at du gratis kan benytte dig af deres selvbetjeningsværktøjer og tillige få 2 timers gratis hjælp af deres advokater.

Log ind her på siden. Så kan du klikke dig videre til TestaViva og få de gratis fordele, der er som medlem af PensionDanmark. 

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21

Samlever - sådan sikrer I hinanden

Samlever - sådan sikrer I hinanden

Lever du i et papirløst forhold, vil I ikke arve efter hinanden, når den ene af jer dør. Har I børn, vil de arve alt det, den afdøde efterlader.

Den efterladte samlever vil ikke kunne sidde i uskiftet bo, når den ene af jer dør. Det betyder, at det kan være svært for den efterladte at få råd til fx blive boende i jeres hjem.

I sikrer hinanden med et testamente
Vil du og din samlever gerne sikre hinanden, så den efterladte har større økonomisk sikkerhed, er det en god ide, at I skriver et testamente.

Hvor meget af jeres formue, I kan fordele i testamentet, afhænger af, om I har børn, om I vælger et udvidet samlever-testamente eller ej, og om I har lavet en samejeoverenskomst.

Flere muligheder for klare aftaler
Et udvidet samlevertestamente er relevant, hvis I har børn. Den type testamente giver jer mulighed for at fordele en større del af jeres værdier til hinanden.

I en samejeoverenskomst beskriver I præcis, hvem der ejer hvad, og det kan gøre det lettere for jeres efterladte, når de skal fordele jeres værdier mellem sig.

Tal med en advokat
Vil I lave testamente, er det en god ide at tage kontakt til en advokat, der kan hjælpe med at sikre jer, at jeres værdier bliver fordelt, som I ønsker det.

Par kigger på computer.

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21

Giv gaver mens du er i live

Giv gaver mens du er i live

Har du overskud i økonomien, kan du give pengegaver til nogle i din nærmeste familie, mens du er i live.

Gaver med skattefordele
Giver du nogle af dine penge videre, inden du dør, kan modtagerne undgå at betale skat af pengene, som man ellers skal, når man arver.

Du kan som tommelfingerregel give medlemmer af din nære familie op til 62.900 kr. om året, uden de skal betale afgift.

For svigerbørn er beløbet 22.000 kr. årligt.

Læs mere om, hvem du kan give hvor meget.

Større pengegaver koster en afgift
Giver du gaver til folk i din nære familie, der er større end det, der står foroven, skal modtageren betale en afgift på 15 pct. til staten.

Andre familiemedlemmer - bl.a. søskende, nevø/niece, kusine/fætter, svigerforældre - skal betale indkomstskat af pengene.

Mand spiller billard.

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21

Dine arvinger skal betale boafgift

Dine arvinger skal betale boafgift

Boafgift er en afgift, som dine efterladte skal betale til staten af de penge, du efterlader dig. Det gælder også dine pensioner.

Ingen boafgift for ægtefolk
Hvis du efterlader en ægtefælle eller en registreret partner, bliver der ikke trukket en boafgift. For alle andre pårørende, fx samlever eller børn, vil der blive trukket boafgift.

Størrelsen på boafgiften afhænger af, hvilken relation du har til modtageren.

Afgift på 15 pct. til dine nærmeste
Der skal betales boafgift af arven på 15 pct. hvis arvingerne er:

  • dine børn
  • børnebørn
  • stedbørn
  • svigerbørn
  • i visse tilfælde plejebørn
  • forældre
  • samlever, hvis I har boet sammen mindst to år op til din død.

Afgift på 36,25 pct. til alle andre
Alle andre, der overtager dine værdier, skal betale en afgift på 36,25 pct. af det, de arver fra dig. Det er fx nevøer/niecer, onkler, tanter, bedsteforældre eller venner.

Bundfradrag
Der er et bundfradrag, før man regner boafgift. Bundfradraget er på 282.600 kr. i 2017. Det betyder, at dine efterladte ikke skal betale boafgift af de første 282.600 kr., du efterlader dig. Bundfradraget gælder ikke for udbetalinger fra forsikringer eller pensioner.

Snefryd.

Skriv til os

E-mail

Ring til os: 7012 1330

Hverdage 8 - 21