Luk
Luk

Typiske spørgsmål

Her kan du få svar på de mest almindelige spørgsmål om pensionsordningen i PensionDanmark.

Alle
Kontakt os
Uddannelse
Sundhed
Særlige situationer
Indbetal

Kontakt os

Kan I komme på besøg og fortælle mine medarbejdere om deres ordninger?

Kan I komme på besøg og fortælle mine medarbejdere om deres ordninger?

Ja, vi har en rådgivningsbus, der kører rundt i hele landet. Her kan jeres medarbejdere få gode råd om deres pensioner og forsikringer af vores medlemsrådgivere.

Vores sygeplejersker kan give gode råd om sundhed og sygdom.

Ring til os på 3547 0098 eller skriv til pdbus@pension.dk for at høre mere og booke et besøg.

Har I noget materiale om pensionsordningen, jeg kan give mine medarbejdere?

Har I noget materiale om pensionsordningen, jeg kan give mine medarbejdere?

Ja, vi har pjecer og foldere om jeres medarbejderes pensioner og forsikringer.

Find pjecerne.

Uddannelse

Hvorfor skal din medarbejder være faglært?

Hvorfor skal din medarbejder være faglært?

Fordi du med faglærte medarbejdere vil få mange fordele, bl.a.:

  • Nye kompetencer. Uddannelse giver dine medarbejdere ny viden og inspiration
  • Arbejdsglæde. Kurser og efteruddannelser giver arbejdsglæde – og det smitter af på hele arbejdspladsen.

 

Hvor hurtigt kan din medarbejder blive faglært?

Hvor hurtigt kan din medarbejder blive faglært?

Måske din medarbejder kan blive faglært hurtigere, end I tror. Særligt hvis medarbejderen er over 25 og har arbejdet inden for sit fag i mindst to år.

Under 'Sådan bliver din medarbejder faglært' kan du søge en medarbejder frem. Så får I et bud på, hvor lang tid det vil tage at blive faglært.

Hvad er forskellen på aftalt og selvvalgt uddannelse?

Hvad er forskellen på aftalt og selvvalgt uddannelse?

Undrer du dig over forskellen på aftalt versus selvvalgt uddannelse? Her kommer forklaringen.

Det er aftalt uddannelse, når din medarbejder deltager i en uddannelse, fordi I som arbejdsplads mangler bestemte kompetencer og derfor sender medarbejdere på uddannelse.

Det er derimod selvvalgt uddannelse, når medarbejderen kommer til dig med en uddannelse, medarbejderen selv har fundet og ønsker at deltage i.

Populært sagt kan man sige, at aftalt uddannelse er noget, du som arbejdsgiver bestemmer, mens selvvalgt uddannelse er noget, medarbejderen bestemmer.

Når du søger tilskud til din medarbejders uddannelse, skal du være opmærksom på, at der skelnes mellem aftalt og selvvalgt uddannelse, og at tilskuddene varierer. Du kan tjekke tilskuddene her.

Hvorfor kan du ikke se alle gennemførte kurser?

Hvorfor kan du ikke se alle gennemførte kurser?

Har din medarbejder været på ét af de over 3.500 AMU-kurser, vil I kunne se det. Men i nogle tilfælde kan vi ikke hente viden om private kurser, og derfor kan I ikke se dem under 'Din medarbejders gennemførte kurser'.  

Hvilke kurser kan din medarbejder komme på?

Hvilke kurser kan din medarbejder komme på?

Det afhænger af den fond, du og din medarbejder er omfattet af. Typisk gives der tilskud til mere end 3.500 AMU-kurser eller kurser i at blive bedre til at skrive, læse og regne.

Når I logger ind, får I en oversigt over kurser, der passer præcist til den medarbejder, du har søgt frem. Det kan fx være forslag til nye kurser inden for medarbejderens fagområde eller det, som medarbejderen arbejder med.

Kan du ikke finde din medarbejder?

Kan du ikke finde din medarbejder?

Så ring til os på 7012 1342. Vi har åbent alle hverdage 8-18.

Hvordan planlægger du nemmest kurser og efteruddannelse for din medarbejder?

Hvordan planlægger du nemmest kurser og efteruddannelse for din medarbejder?

Det tager ikke mange minutter at sende en medarbejder på kursus og søge tilskud.

Sådan gør du:

  1. Her på pension.dk kan du sammen med din medarbejder finde kurser, der matcher medarbejderens faglige baggrund
  2. Du godkender de udvalgte kurser på medarbejderens uddannelsesplan
  3. Du tilmelder medarbejderen via voksenuddannelse.dk
  4. Du søger tilskud.

Hvor meget kan min virksomhed få i tilskud?

Hvor meget kan min virksomhed få i tilskud?

Når I har medarbejdere på kursus, kan I få tilskud fra den eller de kompetencefonde, I betaler til. Når I er logget ind, kan I se, hvilke kompetencefonde der gælder for netop jeres virksomhed.

I kan også søge om VEU-godtgørelse. I 2024 er VEU-godtgørelsen på 127,03 kr. i timen.

Hvorfor skal min medarbejder bruge tid på en uddannelsesplan?

Hvorfor skal min medarbejder bruge tid på en uddannelsesplan?

I flere overenskomster er det et krav med en uddannelsesplan, før du kan få tilskud, når dine medarbejdere er på kursus. Samtidig kan du med en uddannelsesplan se, hvilke kurser du har aftalt med din medarbejder.

Hvorfor kan min virksomhed ikke få mere i tilskud?

Hvorfor kan min virksomhed ikke få mere i tilskud?

Det er arbejdsmarkedets parter, der fastsætter, hvilke kurser og uddannelser I kan få tilskud til, og hvor meget der gives i tilskud. PensionDanmark administrerer  blot.

Sundhed

Hvad koster sundhedsordningen for min virksomhed?

Hvad koster sundhedsordningen for min virksomhed?

Når du er logget ind, kan du se, hvad I betaler for sundhedsordningen.

Kan jeg få sundhedsordning til mine medarbejdere?

Kan jeg få sundhedsordning til mine medarbejdere?

Hvis I ikke betaler til sundhedsordningen igennem pensionsbidraget, kan virksomheden altid tilkøbe en sundhedsordning.

Læs mere om, hvordan I indbetaler.

Hvordan er min virksomheds sundhedsordning?

Hvordan er min virksomheds sundhedsordning?

Når du er logget ind på vores hjemmeside, kan du nederst på siden ”Ordninger” se, om I har en sundhedsordning, og i så fald hvad den indeholder.

Særlige situationer

Skal jeg indbetale for lærlinge, selvom jeg ikke har nogen overenskomst?

Skal jeg indbetale for lærlinge, selvom jeg ikke har nogen overenskomst?

Ja, det skal du.

Voksenlærlinge har i nogle tilfælde ret til pension og dermed en pensionsordning. Men du skal i alle tilfælde betale for særlige forsikringer til lærlingen.

Hvilke forsikringer, du skal betale til, er afhængigt af dit fagområde.

Uden de rigtige forsikringer kan du risikere at skulle betale erstatning, hvis lærlingen skulle få en skade eller komme ud for et uheld.

Hvordan indbetaler jeg for lærlinge?

Hvordan indbetaler jeg for lærlinge?

Hvis du indbetaler via jeres lønsystem, skal du angive en særlig overenskomstkode for lærlinge.

Hvis du indbetaler via vores hjemmeside, opretter du en indberetning, som du plejer, men vælger en særlig overenskomstkode for lærlinge.

En af mine medarbejdere skal overgå til flexjob – hvad gør jeg?

En af mine medarbejdere skal overgå til flexjob – hvad gør jeg?

Ring til os på 7012 1340, så hjælper vi dig. Telefonerne er åbne alle hverdage 8-18.

Indbetal

Vi indbetaler via lønsystem. Hvad er mine medarbejderes kundenumre?

Vi indbetaler via lønsystem. Hvad er mine medarbejderes kundenumre?

Kundenummeret er det samme som medarbejderens CPR-nummer (10 cifre).

Vi har ikke nogen Nets-aftale, hvordan indbetaler jeg?

Vi har ikke nogen Nets-aftale, hvordan indbetaler jeg?

Første gang du logger ind for at oprette en indberetning og indbetale pensionsbidrag, skal du oprette en Nets-aftale for virksomheden.

Hvad er PensionDanmarks PBS-nummer?

Hvad er PensionDanmarks PBS-nummer?

PensionDanmarks PBS-nummer er 01865900.

Hvad består bidragsprocenten af?

Hvad består bidragsprocenten af?

Bidragsprocenten består af den samlede overenskomstbestemte procentsats, dvs. både arbejdsgivers og medarbejders bidragsprocent.

Jeg har glemt en indbetaling – hvordan kan jeg indbetale for tidligere perioder?

Jeg har glemt en indbetaling – hvordan kan jeg indbetale for tidligere perioder?

Du har mulighed for at indberette og indbetale for tidligere perioder, når du er logget ind.

Det kræver, at jeres virksomhed har en Netsaftale.

Kan jeg se tidligere betalinger?

Kan jeg se tidligere betalinger?

Ja, når du er logget ind på Virksomhedsservice, kan du se virksomhedens indbetalingshistorik.

Hvor skal jeg indbetale pension?

Hvor skal jeg indbetale pension?

Du kan overføre pensionsbidrag enten via dit lønsystem eller du kan logge ind på virksomhedsportalen.

Du skal logge ind med virksomhedens MitID Erhverv.