Skip Navigation LinksMedlemmer > Din opsparing > Indbetal ekstra til pension

Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Indbetal ekstra til pension

Der er flere gode grunde til at spare ekstra op til pension. En ekstra indbetaling fx på 100 kr. om måneden gennem et helt arbejdsliv bliver til mere end 70.000 kr. i ekstra opsparing. Indbetalingen kan du trække fra i skat. Prøv beregneren her på siden.

Du kan indbetale ekstra til din pensionsopsparing i PensionDanmark på tre måder:

  • gennem højere bidrag over lønnen
  • ved en fast månedlig overførsel
  • som et engangsbeløb

Højere bidrag over lønnen

Aftal med din arbejdsgiver, hvor meget du vil indbetale. Din arbejdsgiver sørger for, at de ekstra indbetalinger bliver trukket før skat i din løn og fordelt på samme måde som dine nuværende indbetalinger til pension.

Der er ingen omkostninger for dig, og du får skattefradraget med det samme.

Private indbetalinger

Du kan vælge mellem tre opsparingsformer:

  • Livsvarig alderspension, der udbetales så længe du lever
  • Ratepension, der udbetales over en årrække, minimum 10 år
  • Aldersopsparing, der udbetales på én gang.

I 2016 kan du indbetale op til 52.400 kr. til ratepension. Har du flere ratepensioner, må de samlede indbetalinger ikke overstige denne grænse. Vi sørger for at indberette beløbet til Skat, så du får fradrag.

Indbetaler du til en aldersopsparing, er grænsen 28.900 kr. i 2016. Beløbet kan ikke trækkes fra i skat, men bliver udbetalt uden afgift eller skat.

Dine private indbetalinger kan du betale på to måder:

Fast månedlig overførsel

Du kan oprette en Betalingsservice-aftale med en fast månedlig overførsel fra din bankkonto til din pensionsopsparing.

Én enkelt indbetaling i år

Du kan indbetale med Dankort til din pensionsopsparing. 

Log ind på Din Pension

Log ind på Din Pension, for at indbetale ekstra til din opsparing.


Beregn

Tjek, hvad ekstra indbetalinger til din ratepension betyder for din opsparing

Din nuværende alder
    år
    Hvornår vil du på pension?
      år
      Hvor meget ekstra vil du indbetale?
      Pr. måned:
        kr
        Engangsbetaling:
          kr

          Bemærk, beregningen er vejledende.

          Forudsætninger for beregning

          I beregningen har vi forudsat, at ratepensionen forrentes med et afkast efter inflation på 1,75 pct. efter pensionsafkastskat.