Medarbejdere på barsel
De fleste kvindelige medarbejdere på det private arbejdsmarked har krav på et ekstra pensionsbidrag, mens de er på barsel.
Kvinder med ni måneders anciennitet, har typisk 14 ugers barselsorlov, med fuld løn og pension. På flere overenskomster er det også besluttet at der skal indbetales et ekstra pensionsbidrag. Størrelsen afhænger af overenskomsten.
Regler for betaling af pensionsbidrag under barselsorlov
Reglerne varierer på de enkelte overenskomster. Fx gælder reglen om ekstra pensionsbidrag ikke på overenskomsterne for de offentligt ansatte og for visse områder inden for 3F. Der kan også være forskelle i de enkelte overenskomster om kravet til medarbejdernes anciennitet, for at de er berettiget til 14 ugers barselsorlov.
Det forhøjede pensionsbidrag skal indberettes og indbetales sammen med det obligatoriske pensionsbidrag.
Få mere at vide
Er du i tvivl om pensionssatserne under barsel, kan du finde dem under - Om pensionsordningen/Tjek overenskomsten.
Har du spørgsmål til reglerne på netop jeres område, bør du kontakt jeres arbejdergiverorganisation for at få mere at vide om de konkrete regler der gælder.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte PensionDanmark på telefon 7012 1340. Vores telefoner er åbne alle hverdage mellem kl. 8 og 21.