Frister og særlige regler
Frist for indbetaling
Pensionsbidraget skal indbetales til PensionDanmark senest den 10. i måneden efter lønperiodens slutdato på indberetningen.
Pension fra første dag
Virksomheden skal indbetale pension fra første ansættelsesdag, hvis medarbejderen er medlem af PensionDanmark eller tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning fra en tidligere ansættelse.
Særlige regler for nogle overenskomster
For nogle brancher gælder der særlige regler. Tjek overenskomsten for din branche.
Lærlinge og elever
Som hovedregel skal der ikke indbetales pension for lærlinge og elever under 20 år.
Hvis lærlinge/elever starter på erhvervsuddannelsen, efter de er fyldt 20 år og har arbejdet 6 måneder under en overenskomst i branchen, skal der som hovedregel indbetales pension.
Læretiden medregnes i ancienniteten for de lærlinge og elever, der er fyldt 20 år og fortsætter i virksomheden, efter de har afsluttet læretiden.
Flere informationer om lærlinge og elevers ret til pension fremgår af virksomhedens overenskomst på området.
Læs mere om reglerne for lærlinge og elever.