Har medarbejderne i din virksomhed en fritvalgsordning, SH-konto, særlig opsparing eller lignende, som de ønsker at anvende til pension, er det nemt for dig at overføre beløbet til pensionsordningen i PensionDanmark.
Hvis din virksomhed benytter lønservicebureau, skal I indberette beløbet sammen med den ordinære pensionsindbetaling. Beløbet skal indberettes som ”Frivillig indbetaling”.
Hvis I selv foretager indbetaling via vores hjemmeside, er der i indbetalingsmodulet to felter, der skal udfyldes – den ordinære pensionsindbetaling i det sædvanlige felt og beløbet fra fritvalgsordning, SH-konto, særlig opsparing mv. i feltet “Frivillig indbetaling”.
Hvis du har spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på 7012 1340. Vores telefoner er åbne alle hverdage mellem kl. 8 og kl. 21.