Peter Quaade <br />City-Trafik - PensionDanmark

Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Medarbejdernes pensionsordning er attraktiv

I City-Trafik har 989 timelønnede buschauffører deres pensionsordning i PensionDanmark. Og driftsdirektør, Peter Quaade, lægger vægt på, at medarbejderne får en grundig introduktion til deres pensionsordning i PensionDanmark, når de bliver ansat.

”Pensionsordningen er jo en ikke-ubetydelig omkostning for en virksomhed, og derfor er det selvfølgelig glædeligt, når vi kan fortælle medarbejderne, at de har en attraktiv pensionsordning i PensionDanmark,” siger Peter Quaade.

Pensionsordningen er ikke kun en opsparing

Han mener, at det er vigtigt at fortælle medarbejderne, at pensionsordningen er med til at give dem og deres familier tryghed gennem hele livet.

”Pensionsordningen er jo mere end en opsparing til alderdommen. Den indeholder også nogle forsikringer, som giver dem tryghed under ansættelsen, hvis de skulle være så uheldige at komme på førtidspension, få en kritisk sygdom, eller dø inden pensionsalderen,” siger Peter Quaade.

Forebyggende behandlinger med PensionDanmark Sundhedsordning

De timelønnede medarbejdere i City-Trafik er også omfattet af PensionDanmark Sundhedsordning.

”Vores medarbejdere i City-Trafik er også omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Langt de fleste er jo buschauffører, hvor man jo sidder ned det meste af arbejdsdagen. Selv om man sidder godt, kan det være en belastning for bl.a. ryggen.  Sundhedsordningen giver adgang til behandlinger hos ergoterapeut, fysioterapeut, zoneterapeut eller kiropraktor. Sammen med medarbejderne har vi en fælles interesse i at tage mindre skavanker i opløbet, så de ikke udvikler sig, og ender med længevarende sygemeldinger", siger Peter Quaade.

Driftsdirektør
Peter Quaade