Henning Nellemann<br />Arriva - PensionDanmark

Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Pensionsordningen giver medarbejderne tryghed

Arriva er en af Europas største leverandører af kollektiv trafik. Arriva driver bus, tog, vandbusser, taxier, ambulancer, biludlejning og handicapbusser. Arriva Danmark har ca. 5.000 ansatte, hvoraf ca. 3.000 timelønnede ansatte har deres pensionsordning i PensionDanmark.

I Arriva bruger HR-chef Henning Nellemann medarbejdernes pensionsordning i PensionDanmark aktivt i personalepolitikken. Arriva ønsker nemlig at sikre medarbejderne gennem hele arbejdslivet. Og her passer pensionsordningen i PensionDanmark som fod i hose.

”Med pensionsordningen i PensionDanmark er medarbejderne sikret økonomisk tryghed ved død, visse kritiske sygdomme og førtidspension. Den tryghed giver glade og tilfredse medarbejdere – også i det daglige arbejde,” siger Henning Nellemann.

PensionDanmark Sundhedsordning giver mindre sygefravær

Medlemmerne i Arriva har også en PensionDanmark Sundhedsordning, som bl.a. er et aktiv i forbindelse med fraværssamtaler.

”Skyldes fraværet f.eks. dårlig ryg, kan sundhedsordningen være med til at få medarbejdere hurtigere tilbage på jobbet. Sundhedsordningen kan også være med til at forebygge, at små skavanker bliver til kroniske skader. Det giver mindre sygefravær, og det er med til at give medarbejderne en mere tryg hverdag, fortæller Henning Nellemann.

Billig administration er vigtig for medarbejderne

Henning Nellemann vurderer, at medarbejderne i Arriva er meget tilfredse med deres pensionsordning.

”Det er ikke alle medarbejdere, der kender det præcise indhold i deres pensionsordning. Til gengæld er mange klar over, at de i PensionDanmark har en pensionsordning med lave omkostninger til administration. Og de ved, at lave omkostninger giver mere i pension i alderdommen” siger Henning Nellemann.

Han fremhæver i den sammenhæng de gode muligheder for, at medarbejderne kan betjene sig selv via pension.dk.

HR-chef
Henning Nellemann