Lars Kaae <br /> Arla A/S - PensionDanmark

Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Sundhedsordning for alle

Hos Arla gælder PensionDanmark Sundhedsordning for alle – det er sund fornuft. Interview med Lars Kaae, personaledirektør.

Hos Arla gør det ingen forskel, om man er ansat som timelønnet eller funktionær. Alle medarbejdere har ret til fri, forebyggende behandling med PensionDanmark Sundhedsordning.

Arla er en af verdens største mejerivirksomheder. Alene i Danmark har virksomheden næsten 8.000 medarbejdere, hvoraf ca. 6.000 medarbejdere har PensionDanmark Sundhedsordning som en del af deres pensionsordning. Derudover har Arla tilkøbt PensionDanmark Sundhedsordning til sine øvrige medarbejdere.

”Hos os har både de timelønnede og funktionærerne adgang til PensionDanmark Sundhedsordning, hvis de f.eks. får ondt i led, muskler eller sener. På den måde kan sundhedsordningen være med til at forebygge, at mindre skavanker ender som alvorlige lidelser – uanset hvor i virksomheden du arbejder”, siger Lars Kaae, personaledirektør i Arla, og tilføjer:

”Sundhedsordningen bliver opfattet som et personalegode og er værdsat af medarbejderne. Men det forudsætter naturligvis, at medarbejderne kender til ordningen – og husker at bruge den, hvis de får ondt”.

Sådan informerer Arla sine medarbejdere

Hos Arla bliver medarbejderne gjort opmærksom på sundhedsordningen i en række forskellige sammenhænge.

”F.eks. får alle nyansatte en velkomstpakke, som ens nærmeste chef gennemgår på et møde. Her får medarbejderen bl.a. besked om sundhedsordningens tilbud og opfordrer også gerne medarbejderen til at bruge den. Men det er selvfølgelig op til den enkelte medarbejder i sidste ende at få bestilt en tid og komme af sted til behandling,” fortæller Lars Kaae.

Flere steder på de enkelte mejerier er der også opstillet infostandere, hvor der løbende bliver orienteret om PensionDanmark Sundhedsordning.

Tillidsrepræsentanterne spiller en vigtig rolle

Lars Kaae understreger, at især tillidsrepræsentanterne ude på de enkelte mejerier har en vigtig opgave i at fortælle medarbejderne om deres sundhedsordning.

”Hvis sundhedsordningen skal virke forebyggende, er det vigtigt, at medarbejderne bruger den, så snart de første symptomer melder sig. I den forbindelse spiller tillidsrepræsentanterne en central rolle i det løbende informationsarbejde. De har den daglige kontakt til medarbejderne og er gode til at minde kollegerne om den behandling og telefonrådgivning, som ordningen tilbyder,” fortæller Lars Kaae.

Læs mere på pension.dk/sundhed 

Det er nemt at bruge PensionDanmark Sundhedsordning. Behandling bestilles direkte på pension.dk/sundhed, og den enkelte medarbejder skal hverken have penge op ad lommen eller en henvisning fra egen læge.

Sundhedsordningen giver adgang til behandling hos massør, kiropraktor, fysioterapeut og zoneterapeut. Ordningen giver også adgang til tre typer telefonisk rådgivning: Psykologhjælp, misbrugsrådgivning og en guide til sundhedsvæsenet.

Personaledirektør
Lars Kaae