Pension for funktionærer - PensionDanmark

Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Pension for funktionærer

Virksomhedens funktionærer kan få samme attraktive pension som de timelønnede medarbejdere.

Opsparing og forsikringer i en samlet pakke

Med en pensionsordning i PensionDanmark får virksomhedens funktionærer en pensionsopsparing. Samtidig er de forsikret, hvis de skal på førtidspension, får en kritisk sygdom eller dør. Nogle har også en sundhedsordning.

Se, hvordan funktionærer er dækket

Udfra nedenstående kan du se, hvordan medarbejdere med individuel dækning er sikret - før og når de går på pension - pr. 1. januar 2010.

 Sundhed

  • Din medarbejder kan få behandlet arbejdsrelaterede problemer i led, muskler og sener hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør med PensionDanmark Sundhedsordning. Din medarbejder kan også få tre typer rådgivning over telefonen: Krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning og vejledning om behandlingstilbud i det offentlige sundhedsvæsen. Læs mere på www.pension.dk/sundhed.

 Hvis medarbejdere bliver førtidspensionist

  • Årlig supplerende førtidspension på 40 pct. af den pensionsgivende løn.
  • Pensionsordningen sætter hver måned endvidere et beløb ind på medarbejderens pensionsopsparing (opsparingssikring).

 Hvis en medarbejder bliver Kritisk syg

  • Din medarbejder får et skattefrit engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme på 100.000 kr.
  • Din medarbejder kan sænke engangsbeløbet til 50.000 kr. eller hæve det til 150.000 kr.

 Hvis en medarbejder dør

  • De efterladte får hele opsparingen efter afgift - dog mindst et engangsbeløb på 750.000 kr.
  • Din medarbejder kan sænke engangsbeløbet til 250.000 kr. eller 500.000 kr.
  • Din medarbejder kan hæve engangsbeløbet til 1 mio. kr. 
  • Din medarbejder kan også fravælge engangsbeløbet ved dødsfald. Så får de efterladte udbetalt opsparingen efter afgift.
  • Engangsbeløbet aftrappes med alderen.

 Når en medarbejder går på pension

  • Alderspension hver måned resten af livet.
  • Ratepension hver måned i enten 10, 15 eller 20 år.

Nem administration og godt overblik

Når alle medarbejdere er i samme pensionsordning, skal der kun indbetales pension ét sted. Det gør det nemt at administrere dine medarbejderes pensionsordning.

Lave omkostninger giver mere i pension

Lave omkostninger betyder mere i pension til medarbejderne. I 2012 betaler hvert medlem kun 396 kr. til administration – det er branchens laveste omkostninger.

Indbetal som du plejer

Du indbetaler pension, som du plejer, hvis du indgår aftale om pension for funktionærer. Find aftalen her

Vær opmærksom på, at du skal bruge en særlig overenskomstkode til funktionærer.

Hvis du er i tvivl om, hvilken kode du skal bruge, så ring til os på 70 12 13 40.