Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Individuel dækning

  • Du sparer op til din alderspension i PensionDanmark. Men du er også forsikret ved førtidspensionering, visse kritiske sygdomme og død.
  • Nogle medlemmer har en sundhedsordning, der giver dem mulighed for hurtigt behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør. Ordningen giver også adgang til krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning og vejledning om behandlingstilbud i det offentlige sundhedsvæsen.
  • Se, hvor meget du får udbetalt på Din Egen Pension eller på din pensionsoversigt.

Det indeholder din pensionsordning

I skemaet kan du se, hvordan medlemmer med Individuel dækning er sikret - før og når de går på pension - pr. 1. januar 2012

Individuel Dækning

 Din Sundhed

  • Du kan få behandlet arbejdsrelaterede problemer i led, muskler og sener hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør med PensionDanmark Sundhedsordning. Du kan også få tre typer rådgivning over telefonen: Krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning og vejledning om behandlingstilbud i det offentlige sundhedsvæsen. Læs mere på pension.dk/sundhed
 Forsikring ved førtidspension
  • Årlig supplerende førtidspension på 40 pct. af den pensionsgivende løn.
  • Du kan sænke satsen til 20 pct. eller hæve den til 60 pct.
  • Pensionsordningen sætter endvidere hver måned et beløb ind på din pensionsopsparing (opsparingssikring). Beløbet tager udgangspunkt i indbetalingerne de sidste 12 måneder, før du bliver førtidspensionist. Du kan se det præcise beløb på pension.dk/dinegenpension.

 Forsikring ved kritisk sygdom

  • Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme på 100.000 kr.
  • Du kan sænke engangsbeløbet til 50.000 kr. eller hæve det til 150.000 kr.

 Forsikring ved dødsfald

  • Dine efterladte får hele opsparingen efter afgift - dog et mindstebeløb på 750.000 kr.
  • Du kan sænke mindstebeløbet til 250.000 kr. eller til 500.000 kr.
  • Du kan også hæve mindstebeløbet til 1 mio. kr.
  • Du kan også fravælge mindstebeløbet ved dødsfald. Så får de efterladte udbetalt opsparingen efter afgift.
  • Mindstebeløbet aftrappes med alderen. Beløbet bliver sat ned i takt med, at man bliver ældre:
    • Når man fylder 45 år, bliver beløbet sat ned med 25 pct.
    • Når man fylder 55 år, bliver beløbet sat ned med 50 pct.
    • Når medlemmet fylder 65 år, eller hvis medlemmet går på pension forinden, bortfalder mindstebeløbet.
  • Der skal betales boafgift, hvis pengene bliver udbetalt til andre end ægtefællen eller en registreret partner.

 Når du går på pension

  • Du får alderspension hver måned resten af livet.
  • Du får ratepension i enten 10, 15 eller 20 år.

Her kan du finde de betingelser, der gælder for PensionDanmarks forsikringer. Du kan også læse mere om, hvordan fortrolige oplysninger bliver behandlet.

 Forsikringsbetingelser for PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab

 Sådan behandler vi fortrolige oplysninger