Kompetenceudviklingsfonde - PensionDanmark

Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Kompetenceudviklingsfonde

Jeres medlemmer har ret til op til 14 dages selvvalgt efter- og videreuddannelse om året. Uddannelsen bliver støttet af en række kompetenceudviklingsfonde, der blev oprettet i forlængelse af overenskomstaftalerne i 2007.

Medlemmer med efteruddannelse er attraktive

Kompetenceudviklingsfondene er med til at sikre, at alle medlemmer kan få løbende efteruddannelse. Det udvikler deres kompetencer, så de hele tiden er attraktive på arbejdsmarkedet – til gavn for både medlemmerne selv og for virksomhederne.

Gør medlemmerne opmærksomme på mulighederne

Fortæl medlemmerne om mulighederne i kompetenceudviklingsfondene. Medlemmerne skal selv aftale uddannelsen med virksomheden – f.eks. i forbindelse med MUS-samtaler.

Virksomhederne skal søge om støtte

Det er virksomheden, der skal søge om tilskud til kurser, og det er også virksomheden, som modtager tilskuddet. Virksomheden kan få støtte, hvis medlemmerne arbejder under en overenskomst, hvor virksomhederne indbetaler til en kompetenceudviklingsfond.

Det kan medlemmerne få tilskud til?

Under de enkelte fonde er der en liste over de kurser, der bliver givet tilskud til. Læs mere om mulighederne her:

Få mere at vide på uddannelsesfonde.dk

Læs mere om støtte til medlemmernes kompetenceudvikling på hjemmesiden uddannelsesfonde.dk. Uddannelsesfonde.dk administreres af Administration & Service A/S, som er en del af PensionDanmark-koncernen.