Sådan er samleverne stillet, hvis dine medarbejdere ikke er gift - PensionDanmark

Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Sådan er samleverne stillet, hvis dine medarbejdere ikke er gift

Din medarbejders samlever er godt sikret, hvis medarbejderen dør inden pensionsalderen. Og-så selv om de ikke er gift.

Har dine medarbejdere en samlever, som de ikke er gift med, går udbetalingen ved dødsfald automatisk til samleveren. Kravet er dog, at man har levet som par de seneste to år før dødsfaldet, eller at man har fælles børn eller venter et barn sammen.

Hvis medarbejderen hverken er gift eller har en samlever, går pengene som hidtil til børn, børnebørn eller andre arvinger.

Hvis dine medarbejdere vil ændre, hvem der får pengene

Hvis dine medarbejdere vil ændre, hvem der får penge, hvis de dør, kan de selv ændre det på www.pension.dk/dinegenpension.

Medarbejderne skal gøre noget, hvis…

  • de ønsker, at deres samlever skal have deres penge, men de endnu ikke har boet to år sammen, har børn sammen eller venter barn sammen.
  • de ønsker, at andre end deres ægtefælle skal have pengene, f.eks. børn fra et tidligere ægteskab.
  • de ikke er gift og bor alene, men ønsker at andre end deres børn skal arve.

Det får dine medarbejderes efterladte udbetalt fra PensionDanmark

Dør medarbejderne, inden de fylder 65 år, får deres efterladte udbetalt hele opsparingen efter 40 pct. i afgift – dog mindst et engangsbeløb på typisk 500.000 kr. Medarbejderne kan vælge at sænke mindstebeløbet, som deres efterladte får udbetalt, til 0 eller 250.000 kr. Eller de kan vælge at forhøje mindstebeløbet til 750.000 kr. eller 1 mio. kr.

Få mere at vide

Hvis medarbejderne har spørgsmål, kan de få hjælp på www.pension.dk eller ved at ringe til PensionDanmark på 7012 1330. Virksomheder kan ringe på telefon 7012 1340. Telefonerne er åbne alle hverdage mellem kl. 8 og 21.