Det indeholder medarbejdernes pensionsordning i PensionDanmark
Medarbejdernes indbetalinger til PensionDanmark giver et godt supplement til udbetalingerne fra det offentlige, den dag de går på pension. Pensionsordningen indeholder også en række forsikringer, som giver økonomisk tryghed for medarbejderne og deres familie, hvis de bliver førtidspensioneret, får en kritisk sygdom eller dør inden pensionsalderen.
Medarbejdernes pension er vigtig. Det er den, der skal være med til at betale alt det, de gerne vil, når de går på pension. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne ved, hvordan deres økonomi bliver, når de går på pension.
På www.pension.dk/dinegenpension kan medarbejdere med pensionsordning i PensionDanmark se, hvad de har indbetalt på deres pensionsordning, og hvad de kan regne med at få udbetalt, når de går på pension.
Sådan er medarbejderne forsikret
- Medarbejderne er sikret, hvis de bliver førtidspensioneret Dine medarbejdere får udbetalt et månedligt beløb, hvis de bliver førtidspensioneret, og samtidig sætter PensionDanmark hver måned et beløb ind på pensionsordningen. Det betyder, at medarbejdernes opsparing til alderdommen fortsætter, selv om de ikke længere kan arbejde. Det afhænger af medarbejdernes overenskomst, hvor stort det månedlige beløb er. Medarbejderne har mulighed for at sænke eller hæve beløbet, så det passer til deres behov. Læs mere på www.pension.dk/beloebfoertidspension.
- Visse kritiske sygdomme giver en udbetaling på 100.000 kr. Medarbejderne får udbetalt et skattefrit engangsbeløb på 100.000 kr., hvis de bliver ramt af en af de sygdomme, der i pensionsordningen bliver kaldt kritiske sygdomme. Det er blandt andet kræft, hjertesygdomme og sklerose. Nogen vælger at købe deres ægtefælle fri fra arbejde eller lukke de huller i privatøkonomien, der kan opstå ved længere tids sygdom. Medarbejderne kan vælge at sænke engangsbeløbet til 50.000 kr. eller hæve det til 150.000 kr. Læs mere på www.pension.dk/beloebkritisksygdom.
- De efterladte får et engangsbeløb, hvis medarbejderen dør Medarbejdernes nærmeste får udbetalt hele opsparingen, dog minimum et engangsbeløb på 500.000 kr., hvis medarbejderne de dør inden pensionsalderen. Er medarbejderne gift, er det automatisk ægtefællen, der får beløbet. Men er medarbejderne ikke gift, er det en god ide at give PensionDanmark besked. Medarbejderne kan selv gå ind på www.pension.dk/dinegenpension og vælge, hvem der skal have pengene, hvis de dør inden pensionsalderen. Medarbejderne kan også vælge at sænke engangsbeløbet til 0 kr. eller 250.000 kr. eller hæve det til 750.000 kr. eller 1 mio. kr. Læs mere på www.pension.dk/doedsfaldsbeloeb.
- PensionDanmark Sundhedsordning En del af PensionDanmarks medlemmer har også en sundhedsordning. Med en sundhedsordning har medarbejderne adgang til hurtig behandling af problemer i led, muskler og sener. De kan få behandling af en kiropraktor, fysioterapeut, massør eller zoneterapeut. Ordningen giver også mulighed for rådgivning over telefonen i form af telefonisk krisepsykolog-hjælp, misbrugsrådgivning og vejledning om behandlingstilbud i det offentlige sundhedsvæsen. Læs mere på www.pension.dk/sundhed.
Få mere at vide
Hvis medarbejderne har spørgsmål, kan de få hjælp på www.pension.dk eller ved at ringe til PensionDanmark på 7012 1330. Virksomheder kan ringe på telefon 7012 1340. Telefonerne er åbne alle hverdage mellem kl. 8 og 21.
Overenskomsten bestemmer, hvad pensionsordningen indeholder
Det er den overenskomst, dine medarbejdere er ansat under, der bestemmer, hvad deres pensionsordning indeholder. Det kan være anderledes end det, der bliver skrevet om i artiklen. Medarbejderne kan tjekke deres pensionsordning på
www.pension.dk/dinegenpension.