Vilkår og goder - PensionDanmark

Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Vilkår og goder

PensionDanmark er en attraktiv arbejdsplads med spændende, udfordrende opgaver og gode vilkår.

Vi lægger også vægt på at være en sund arbejdsplads med vores egen fysioterapeut, ergonomiske kontormøbler og en varieret frokost. Huset er naturligvis røgfrit.

Løn og pension

I PensionDanmark får du en løn og pension, der matcher de høje forventninger, vi har til din indsats. Begge dele aftales individuelt. Foruden pensionsordningen er alle medarbejdere omfattet af en tryghedspakke, der består af en dækning ved kritisk sygdom og en hospitalsforsikring.

Bil- og telefonordning kan indgå som en del af lønnen.

Arbejdstid

I ansættelsesaftalen er der ikke fastsat nogen højeste arbejdstid. Vi har travlt, har mange deadlines, men er fleksible. Det er vigtigt for de mange medarbejdere, der skal have karrieren og familielivet til at hænge sammen.

Hjemme-pc

Langt de fleste medarbejdere har hjemme-pc med ADSL-opkobling og adgang til alle it-systemer hjemmefra. Det giver fleksibilitet og gør det nemmere at få job og familieliv til at hænge sammen.

Ferie

Medarbejdere har seks ugers ferie. Desuden holder PensionDanmark lukket Grundlovsdag, dagen efter Kr. Himmelfartsdag samt i dagene mellem jul og nytår inkl. juleaftensdag og nytårsdag. Der er tale om firmabetalt frihed på disse dage.

Efteruddannelse

Alle medarbejdere lægger sammen med deres nærmeste leder en plan for deres kompetenceudvikling. Planen kan handle om at få flere opgaver af en bestemt type eller at deltage i kurser. Det afhænger af den enkelte medarbejders ønsker og afdelingens behov. Planen evalueres et par gange om året.

Vaccinationer

Vaccination mod influenza tilbydes en gang om året.

Sundhedstjek

Alle medarbejdere tilbydes sundhedstjek en gang årligt.

Massage

Hver 14. dag er der mulighed for at komme i hænderne på vores massør. 

Motionsrum

Der er adgang til motionsrum, der ligger i PensionDanmarks bygning.

Ergonomisk arbejdsplads

Kontorstole og -borde bliver tjekket af en fysioterapeut, der sikrer, at møblerne passer til de enkelte medarbejdere, og der bliver foretaget en vurdering af arbejdspladsen.

Varieret frokost

Der serveres en – primært økologisk – frokostbuffet hver dag ved 12-tiden. Vi spiser sammen ved langborde i kantinen.

Take-away madordning

I samarbejde med Meyers Kantiner er der etableret en take-away-madordning, hvor medarbejderne har mulighed for at købe mad med hjem fra arbejde.

Personaleforening

Et par gange om året svinger vi bowlingkuglen, tager en tur i skoven eller noget helt tredje. Det sørger personaleforeningen for.

Vores personalepolitik

Hvis du vil vide mere om at arbejde i PensionDanmark, kan du her læse vores personalepolitik.

 Personalepolitik