Halvårsrapport 2008 - PensionDanmark

Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Halvårsrapport 2008

I 1. halvår 2008 fortsatte PensionDanmarks vækst i præmier og medlemmer. Samtidig faldt omkostningerne i kroner pr. medlem. Investeringsresultatet var præget af kreditkrisen og de faldende aktiekurser.

”Præmierne rundede 5,0 mia. kroner i 1. halvår 2008 – en vækst på 16 pct. sammenlignet med 1. halvår 2007. Væksten skyldes flere beskæftigede, den generelle lønudvikling og højere pensionsbidrag som følge af overenskomstaftalerne i 2007 og 2008. Det er positivt, at vi fortsat kan se en vækst i præmierne, fordi det øger vores muligheder for at give medlemmerne et godt supplement til folkepension og ATP, når de forlader arbejdsmarkedet,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

I 1. halvår steg antallet af medlemmer med 18.400, så PensionDanmark passerede 563.000 medlemmer.

Fald i omkostninger pr. medlem

Omkostningerne var på 154 kroner pr. medlem mod 171 kroner pr. medlem i samme periode sidste år. Også målt som andel af præmierne er omkostningerne faldet – fra 2,2 pct. i 1. halvår 2007 til 1,9 pct. i 1. halvår i år.

”Vi har skarpt fokus på at holde omkostningerne til administration nede. Derfor er det positivt, at omkostningerne pr. medlem faldt i årets første halvdel sammenlignet med sidste år. For hele året forventer vi dog, at omkostningerne stiger lidt i forhold til 2007,” fortsætter Torben Möger Pedersen.

Investeringsafkast præget af kreditkrise og aktieuro

Investeringsafkastet blev i 1. halvår på -6,1 pct. før skat og –5,2 pct. efter skat mod 1,6 pct. før skat og 1,4 pct. efter skat i samme periode sidste år.

”Første halvår var præget af kreditkrisen og afmatningen i verdensøkonomien. Det har især givet sig udslag i faldende kurser på de børsnoterede aktier, der udgør knap en tredjedel af medlemmernes investeringer. På plussiden fik vi et godt afkast på ejendomme og indeksobligationer, der kastede henholdsvis 7,0 og 6,1 pct. af sig i 1. halvår,” siger Torben Möger Pedersen.

Siden halvårsskiftet er afkastet forbedret til –3,6 pct. efter skat. Den foreløbige kontorente for 2008 fastholdes på 6 pct. efter skat.

Nøgletal for PensionDanmark
2008
1. halvår
2007
1. halvår

2007

Præmier

5,0 mia. kr.

4,3 mia. kr.

9,5 mia. kr.

Investeringsafkast

-4,4 mia. kr.

0,9 mia. kr.

1,4 mia. kr.

Udbetalinger (eksklusive overførsler)

0,7 mia. kr.

0,6 mia. kr.

0,7 mia. kr.

Balance, ultimo

70,8 mia. kr.

66,7 mia. kr.

70,8 mia. kr.

Afkast af investeringerne før skat, pct.

-6,1 pct.

1,6 pct.

2,6 pct.

Afkast af investeringerne efter skat, pct.

-5,2 pct.

1,4 pct.

2,3 pct.

Administrationsomkostninger, kr. pr. medlem

154 kr.

171 kr.

335 kr.

Administrationsomkostninger, pct. af præmier

1,9 pct.

2,2 pct.

2,0 pct.

 

 Se halvårsrapporten fra PensionDanmark Holding