Overenskomst for specialarbejdere, faglærte gartnere m.fl. - PensionDanmark

Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Overenskomst for specialarbejdere, faglærte gartnere m.fl.

Nedenfor kan du læse om overenskomsten og hvilke regler og muligheder der er indenfor denne

Om overenskomsten

Parter der har indgået aftale Help Text

Arbejdsgiverforening:
Danske RegionerKommunernes Landsforening
Fagforbund:
3F Den Offentlige Gruppe

Overenskomstkode Help Text

47000, 47006, 48200, 48206

Pensionsbidrag Help Text

1. april 2006: 12,5 pct. (Mini pension)
 
Fuldt Pensionsbidrag:
1. april 2006: 14,55 pct.

Regler og muligheder

Optagelsesbestemmelser Help Text

Der oprettes en pensionsordning i PensionDanmark for ansatte, som
1) er fyldt 21 år
2) har mindst 3 års regional og/eller (amts)kommunal beskæftigelse.

Bemærkninger:
Regionen kan beslutte, at anden offentlig beskæftigelse indgår i beregningen af karensperioden.

Elevtiden regnes med i karenstiden ved fortsat ansættelse i regionen.

Mini pension.
Der oprettes en pensionsordning i PensionDanmark for ansatte, som
a) er fyldt 21 år og
b) har mindst 1 års sammenlagt regional og/eller (amts)kommunal beskæftigelse på mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge inden for en 8 års periode, tidligst regnet fra den 01-04-1999.

Regionen kan beslutte, at tidligere beskæftigelse med arbejdsmarkedspension indgår i beregningen af karensperioden.

Elevtiden regnes med i karenstiden ved fortsat ansættelse i regionen.

Udtrædelsesregler Help Text

For ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed.

Elevregler Help Text

Lærlinge og elever under offentlige arbejdsgivere har ikke ret til pension i PensionDanmark.

Senior dage Help Text

Med virkning fra den 1. januar 2012 ydes en årlig seniorbonus til alle medarbejdere fra og med året efter det kalenderår, den ansatte fylder 58 år.

Seniorbonussens størrelse udgør:
58 årige: 0,8%  bonus i % af sædvanlig løn
59 årige: 1,2%  bonus i % af sædvanlig løn
60 årige: 1,6%  bonus i % af sædvanlig løn

Seniorbonussen udbetales en gang årligt i januar. Den enkelte medarbejder kan konvertere sin seniorbonus til en anden seniorordning. I forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale/seniorsamtalen, drøfter lederen og medarbejderen, hvad der skal til, for at den pågældende medarbejder vil fortsætte på arbejdspladsen, herunder hvilken seniorordning, der vil være rigtig for den pågældende.

Den årlige seniorbonus kan konverteres til en seniorordning med et af følgende elementer eller kombinationer heraf:
- Betalte fridage (seniordage), dog maks. 2, 3 eller 4 dage
- Kontant bonus
- Ekstraordinær pensionsindbetaling
- Særlige selvvalgte kompetenceudviklingsforløb

En medarbejder, der vælger at konvertere sin bonus til et eller flere af ovenstående elementer skal på eget initiativ give arbejdsgiveren besked herom senest den 1. oktober
året før, bonussen ville være kommet til udbetaling. Medarbejderen træffer valget for et år ad gangen.